Corpus Holmeticum

Min infatuation med Jay-Jay (Jäjje) Johanson (den vel nok mest velklædte musiker i skandinavien efter Martin Hall) fortsætter ubetinget på 7. år, i stadig ubeskrivelig uforståenhed over hans ulastelige talents ubemærkethed.

Til trods for enkelte radiohits (i sverige, tyskland, spanien og frankrig) bliver han stadig forbigået, misforstået og tilsidesat.
Hans til dato 5 plader (tattoo 1999, whiskey 1999, poison 2000, antenna 2003 og rush 2005) er forskelligartede unikke universer, med en lyrisk og melodiøs storhed og stilsikkerhed der er fuldstændig uhørt (ikke blot i skandinavisk sammenhæng), men lever altså en ubekymret og isoleret tilværelse langt væk fra den agtelse de fortjener.

Forståeligt nok at Sverige vender næsen den anden vej, de er trods alt et jante-land i ren skandinavisk ånd, men vi danskere, der jo har travlt nok med at nedvurdere egne genier som Hall, burde se over sundet, og have syn for hvad de ikke selv kan se hinsidan.
Jeg var til konsert med Jay-Jay i Malmö tidligere på året, hvor han foran et ca. 100 stks publikum af skånske bonderøve, leverede det encyklopædiske opslag på perler for svin.
Ligeledes har jeg forgæves igennem årene spillet CD’erne tynde for vennerne uden epifani til følge (undtagen selvfølgelig Nina Sofie Jakobsen, hvis vidunderlige intuition for storhed og fald altid har været af Buddenbrook’ske dimensioner).

Jay-Jay’s melankolske vokaliseringer over ultra-kølige harmoniseringer, og de svært naivt tilpassede tekster svinger i den tynde vibrerende linie mellem kitsch og petshop-pop. Det er upbeat uden at blive euro-dance og corny uden at blive lounge. Det er præcist så simpelt at man kan ane dybderne og så konstrueret at 0verfladen aldrig bliver glat.
Tattoo og Whiskey virker charmerende og eksperimenterende og man fornemmer kunstneren der leder efter en formfuldhed han ikke selv aner er der.
På Poison træder han tekstmæssigt i karakter, og melodier og produktion går op i en højere enhed. Det virker som om han har indset sin position som pop-outsideren in persona.
Med Antenna laver han så en ren Bowie, komplet med Aladin Sane-agtigt cover og et fuldstændig pop-skifte, der selvfølgelig pissede hans få fans af (præcist som da den hjemlige (igen) Martin Hall sprang på pop-vognen i 80′erne). Er det dét her i vil have, er det sådan her i vil have mig - fint - så får i noget andet. Endnu et tegn på den fuldendte kunster - kamæleon-genet - der blot er kunstnerens naturlige nysgerrighed, men som altid opfattes som forræderi, træder i effekt.
Jay-Jays sidste plade (udover singlen med The Knife, lader han desværre vente på sig) Rush, er så en foreløbig kulmination af den rene sten-stilsikre elektroniske pop, aldrig anmassende og aggressiv.
Samarbejdet med stjärnproducenten Magnus Frykberg (army of lovers etc.) på co-produktion og trommer, rammer et zenit der bliver svært at overgå.

Det kan vel ikke kaldes egentlig kritik, at jeg nærer en forhåbning om at Jay-Jay vil træde nye territorier på sit næste plade, for disse ekskursioner ud i stilrene elektro-picaresque pop-landskaber bliver svære at overgå.

Lad dette for nu være en kort introduktion, med en forhåbning om at læserne vil give Jay-Jay den chance han fortjener. Dette er trods alt Corpus Holmeticum - stedet hvor den subjektive smag objektiveres.

Is all that we see or seem
But a dream within a dream?
(E.A. Poe)

Hvis det knager i hjørnene er det ikke nødvendigvis dine halvdøde dæmoner der vækkes til live igen. Det kunne også være trykket fra de tonstunge suk der udhaleres gennem strube og næseryg fra yours truly, og vandrer rundt i byen og presser døren ned. Har fået reprimander fra de holmetiske cirkler, eller nærmere fået leveret en udsøgt uforståenhed over at denne Site, som aftalt skulle være det Holmetiske projekts eneste outlet. Handler det hele om tegneserier og politik? Hvor blev de fortsatte ekskursioner ud i projektets “ideologier” af? Jeg bøjer mig ydmygt med rejst hals.

And Then Again - Dream on !

Jeg mener det. Drøm.
Fold drømmens faner ud som salig Strunge væbnet med vinger lod os vide.
Drømmen er dit vigtigste våben, drømmene kræver ingen logik, ingen virkelighed, ingen sansers fulde brug, drømmen er en revolutionær eskapisme, drømmen er virkeligheden gjort magisk, frontallappernes spaltning, ophævelsen af dualismens tyrani, kongevejen til din egen eksistens absolutte epifani.
Og så videre i højstemt tomgang.

Enhver der har læst Shakespeares Romeo and Juliet, husker med fryd og tindrende hjerte Mercutios tale om Queen Mab.
Feen der i sin lille vogn svæver over de sovendes øjne og bringer deres drømmes inderste ønsker.
En interessant dame, denne oprindeligt keltiske gudinde.
På walisisk kendt som Mabb og i Irland besunget under et utal af navne som Medb, Medhbh, Meadhbh, Meab, Meabh, Maeve, Maev und so weiter.
Hun figurerer sågar på den irske 1 punds pengeseddel.
Udover Shakespeares lille hyldest, er hun i litteraturen nok mest kendt fra Ben Jonsons og selvfølgelig Percy Bysshe Shelley store revolutionære digt.

For Shelley stod det klart at ingen omvæltninger kan komme direkte fra voldelige revolutioner (selv om de kan være nødvendige), men at forandringen vil ske igennem en art evolution af menneskets ædle dyder (kort fortalt).

Over for Queen Mab står King Mob. Eller rettere ved siden af.
King Mob var en revolutionær udbrydergruppe af situationisterne i 1970′erne der blandede popkultur og politik, lidt på samme måde som Chaos Magick udøvere blander popkultur og religion.
King Mob er ligeledes hovedpersonen i Grant Morrisons mesterværk The Invisibles, der har taget sin titel fra situationisterne brug af ordet.
Shelley optræder også i The Invisibles som en revolutionær “who is waiting for [humanity] to grow up and recognize it and come home“.
Mennesket har et utopia inden i sig, der kan løsrives ved hjælp af sproget og en de/afkodning af virkeligheden.
Den revolutionære tanke indeholdes i drømmen, i utopien, fantasien. Hvorfor?
Fordi det er revolutionært at drømme.
Drømme skaber virkeligheden og derfor er det ekstremt vigtigt for enhver magtmonopol at styre drømmen, for at styre trangen til revolution.
Fx er alle flader for naturlige udtryk i bybilledet, købt op af reklamer for det forbrugssamfund vi gerne skulle ensrettes efter.
Dette er den “tilladte” drøm, forbrugsdrømmen, karrieredrømmen, arbejdsdrømmen - stjæl-fra-andre-og-føj-til-dit-eget-drømmen.
Men drømmene - hvis de var vore egne - er fundamentet for virkeligheden og ejes hverken af regeringer eller reklamebureauer (som er one and the same). Der er ingen grænser.

Romeo: I dream’d a dream to-night.
Mercutio: And so did I.
Romeo: Well, what was yours?
Mercutio: That dreamers often lie.
Romeo: In bed asleep, while they do dream things true.

Drømmen er det ægte anarki.
Så dream on, dream on, dream on.

And row row row your boat gently down the stream - merrily merrily merrily merrily -Life is but a dream.

Dreaming as the days go by,
Dreaming as the summers die;

Ever drifting down the stream–
Lingering in the golden gleam–
Life, what is it but a dream?
(L. Carroll)

Circles Records på Gl. Kongevej er stedet hvor du ikke skal handle.
Det er jo sørgeligt, for det er et af de små vinylsteder, vi så gerne skulle værne om.
Men hold dig væk fra Circles Records.
Lad i al fald være med forudbestille noget hos Circles Records, for hos Circles Records er tricket : at de vil have et beløb forud, herefter kontakter de dig ikke.
Når du henvender dig 1., 2. og 3. gang, længe efter den alm. udgivelsesdato, får du afvisende svar: Du må vente.
Måneder efter håber Circles Records selvfølgelig på, at du enten har glemt det eller bare har droppet dem, men henvender du dig, forventer de, hvis de ikke har din LP (min var blevet udsolgt ! i mellemtiden) at du køber noget andet for dit “tilgodebevis”.
“Jeg havde prøvet at kontakte dig“,
sagde manden i Circles Records, men da jeg spurgte hvorfor han ikke havde lagt en besked, trak han bare på skuldrene, som om det ragede ham.
Jeg fik dog noget modstræbende mine penge tilbage, som om det var et stort offer. Men okay - bondefangeriet virker ikke hver gang.

Altså FUCK OG DROP Circles Records på Gammel Kongevej.

På vej hjem så jeg min LP hænge i vinduet hos SOUNDSTATION og købte den dér (samt nogle andre plader - som Circles Records altså også mistede handlen på).