Corpus Holmeticum

Time is out of joint!: O cursed spite, that ever I was born to set it right!

På den anden side er der jo kun mig i livet, så hvem skulle ellers gøre det?
Aye there’s the rub!
Hamlet er den perfekte rollemodel, han spiller sindssyg for at skjule den åndstildragelse det er at finde og udføre sin skæbne - hvis skæbnemenneskets ageren falder for meget i øjnene på den omgivende virkelighed, er det en helt anden sindssygdom vi taler om, den der får samfundet til at sætte en bag lås og slå, eller som en af mine veninder ville udtrykke det - får lægen til at tage ladegreb på receptblokken.
Hamlet laller altså lidt rundt, savler og siger mærkelige ting, alt sammen meget uskyldigt - alt imens han udlægger sin verden og planlægger at sætte den “wrong” “right” som der er blevet gjort mod den (verden).
Hvad os angår, hvad er det for en “wrong” der gør tiden “out of joint”, der altså gør verden så skæv at den kræver at blive “set right”?
“That ever I was born” siger Hamlet, det er altså ikke noget vi selv har ødelagt, verden er sådan givet os fra day one, arvesynden lurer i det fjerne.
Men arvesynden kan vi ikke bruge til noget, selv folkekirkepræsterne tør ikke taget ordet i deres mund længere, ikke fordi de er blevet klogere, men fordi de har formået at gøre deres budskab endnu mere forsludret, selvmodsigende og lattervækkende (hvis det ikke var fordi det dækkede over en helt anden ondskab).

Verden skal rettes til, fordi vi simpelthen i dåbsgave har fået en halvfærdig model (den stringent kommunikative), og som vi begyndte med at påpege, er det kun op til os selv at færdiggøre den (udfylde de ikke-kommunikative aspekter).
Som Wittgenstein påpeger i The Tractatus: 5.6:
The limits of my language are the limits of my world. (and the namedrobbing bomb returns again - ten times the terror in technicolor).
Man kunne også opfatte modellen (virkeligheden) som en boks, som vi må forsøge at bryde ud af, det er selvfølgelig svært at forestille sig, at der skulle være noget uden for boksen - men det er der. Og nej, det har ikke noget med tro at gøre (sorry mr. kierkegaard), det har noget med virkelighedens beskaffenhed at gøre.
Samme Ludvig skriver i sine Philosophical Investigations: …ask yourself whether our language is complete; -whether it was so before the symbolism of chemistry and the notation of the infinitesimal calculus were incorporated in it; for these are, so to speak, suburbs of our language. (And how many houses or streets does it take before a town begins to be a town?) Our language can be seen as an ancient city: a maze of little streets and squares, of old and new houses, and of houses with additions from various periods and this surrounded by a multitude of new boroughs with straight, regular streets and uniform houses… And to imagine a language means to imagine a form of life.

Hamlet står og nikker ovre i hjørnet, og udtrykker det mere lakonisk : There is more in the world than you have dreamt of in all of your philosophies, Horatio. For at være Rasmus-Modsat og således sige det samme på en anden måde, kunne man indføre samme kritik som Nelson Goodman (Fact, Fiction & Forecast) - Actually, Hamlet had it reversed. The philosophical problem is that there appears to be much less in the world than we have dreamt of in our philosophies.

Som det er blevet nævnt før, handler virkeligheden om det sindsbillede der påduttes os af andre (vi er selv med i puljen), og påstanden herfra som a priori er en almengyldig objektiv fundamentalgrundsten er, at vi godt kan melde os ud.
Det har så sin pris - dig selv. Til gengæld er gevinsten lig med indsatsen, blot er det en valuta der ikke har megen gyldighed “in the real world”, men den ved vi jo på den anden side godt hvordan vi skal famle os rundt i, blot er vi ikke længere tosser som de andre tosser, men vel vidende om “The play within the play“, hvilket så for at gå hele vejen rundt om enebærtræet, gør os til tosser i de andre tossers øjne.

Kulturer (modeller for virkeligheden) opstår, forædles, kulminerer, sygeliggøres, ældes og dør - and around and around we go. Hvor vi befinder os på et givent tidspunkt må guderne vide, men vi aner det. Og således er der intet til hinder for at vi skaber vor egen forståelse, intet til hinder, men dog alligevel en skov af forhindringer. Kultur er ikke blot kollektiv, den er også personlig
Man kan så pessimistisk mene, at vi i dag er lykkeligt fri for kultur, men i så fald er det en dobbelt ligning af kvadratroden af sig selv, vi taber både på gyngerne og karrusellen.

Når den kollektive bevidsthed så går op i sømmene, vil det ofte blive opfattet som rene hallucinationer, der ofte griber i barmen af den religiøse forestillingsverden - vi tolker jo og bliver nødt til at tolke verden symbolsk - eller som Jung ville sige om netop den kollektive bevidsthed (what we agree upon), som arketyper. Vælger vi Freud i stedet, kan vi bortforklare den angst/frygt/nervøsitet der vil opstå i konfrontationen med en ikke konsensus præget verdensmodel, med henvisninger til fortrængte barndomsoplevelser, som så igen “symbolsk kan udspilles i sessionens psyko-dramaer.
Det inkommunikable vil uværgeligt afstedkomme og manifestere sig som angst. men angsten er ikke specielt irrationel. I den psykolologiske optik opretholder og stimulerer den netop begrebsrammen. Dette blot for at påpege at der selvfølgelig findes andre modeller end den religiøse, som er subjektiv og nok den mindst fascistiske. Hvornår er du syg, og hvornår har du personlighed? I et store og hele handler det om at kunne befærde sig, og in my book hjælper det ikke synderligt at få mærkatet syg hæftet på sig, eller at få en diagnose som man så kan bære som en ny La Coste t-shirt, med medfølgende identitetsdannelse.

Be seeing you

Do you ever think about
What a lovely place the world would be
Without all the people
That make life so unpleasant?

All the small, petty people
All the ugly, annoying people
It’s hard not to think about it

I like to think about
What could be
Done to these people
Something cruel
Something mean
Something just
But the meaner the better
Goodness knows they deserve it

Have you ever dreamed of
Killing all the stupid people?
Not just the unintelligent people
But the sort that don’t know anything about anything
But seem to have opinions about everything
They’re only too ready to offer their advice about
How to run your life
And yet look at how they run their own lives
For the most part they’ve accomplished nothing
They’ve contributed nothing
Their lives are miserable
But they talk, talk, talk…
At the very least their tongues should be cut out
At the very least

Do you ever wanna
Kill all the people who tell lies?
Some certainly deserve it
Not necessarily the big liars
Or even those who teach lies as truth
I’m talking about people
Who say one thing and do another
Or who tell you they sent something express mail
When you know they haven’t

Did you ever want to
Kill all the slow people in the world?
The people who are in front of you
When they should be behind you
A crime that the swift should be help back by the slow
And it’s criminal that nothing is going to rectify it

And what about all the really ugly people?
Add them to the list as well
Some people try not to think about life’s ugliness
I’ve thought about it
I’ve thought about it quite a lot
Something should be done to these people
Something to make them suffer
The way they’ve made us suffer

I say, bring back the Circus Maximus
For starters
Unless these weeds are dealt with
They’ll poison everything
They are poisoning everything
We need a gardener
A brutal gardener
A thorough, thoughtful gardener
An iron gardener

Whatever happened to Vlad the Impaler?
Where’s Genghis Kahn when you need him?
Or Roi d’Ys?
Ayatollah Khomeini?
Adolf Hitler?
Benito Mussolini?
Nero?
Diocletian?
Kitchener?

Come back!
Come back!

Forleden blev jeg endnu endnu endnu en gang konfronteret med den oplysning, at jeg aldrig har følt ÆGTE empati og ÆGTE kærlighed qua at jeg ikke har et barn at projicere disse følelser over på.

Tesen går ud på, at det at få et barn, om man er mand eller kvinde, er en i sig selv så
b e v i d s t h e d s u d v i d e n d e oplevelse, at nye og indtil da skjulte resourcer af empati/kærlighedsfølelser afdækkes.
Da empati og evnen til at føle og give kærlighed, vel må siges at være ubetingede positive kvaliteter, kan vi altså deducere at forældre er bedre mennesker end barnløse.
Barnløse har nemlig ikke fået deres bevidsthed udvidet.

Min egen tese var i nævnte konfrontation, at det kunne være at de mennesker der føler denne bevidsthedudvidelse simpelthen og sørgeligt nok, aldrig i deres liv har følt denne store kærlighed eller evnet denne store empati, før de fik barnet.
Således sammenligner de altså blot sig selv med andre følelseshandicappede (og dem er der givet mange af). De har aldrig haft ægte lidenskaber, de har aldrig svømmet væk i følelsernes overdrev, de er aldrig blevet rørt til tårer over livet, de har aldrig været forelskede.
Det kan godt være de har troet de har haft disse følelser, og så meget desto værre.
Nu kom så barnet, og en flig af følelseslivet vækkes – men da de jo aldrig tidligere har kendt til disse følelser (men blot troet at kende til dem), ser de sig nu specielt privilegerede (hvilket man selvfølgelig kan bruge til at dunke andre oven i hovedet med).

Men ak – tesen faldt til jorden i sin egen uundgåelige Catch 22. Sådanne tanker kunne jeg jo kun komme på i og med at jeg ( trommesolo …..) ikke har børn.

Så jeg må nok krybe til korsettet og se i øjnene, at jeg i min barnløsagtighed bare ikke er det samme værd som de barnagtige.
Jeg kan så blot håbe på deres EMPATI og større udvidede bevidstheds overbærenhed. Og tro mig : sympati for de barnløse er der nok af, i overflod, til hudløshed - for det er jo synd for os.

Roman Giertych, den polske uddannelsesminister (formodentlig den mest nationalistisk religiøse og konservative minister i europa i disse tider) er gået igang med at gennemføre store ændringer i de polske skolers uddannelsespensum.
Fra næste termin må eleverne ikke længere læse bla. Franz Kafka, Johann Wolfgang von Goethe, Fjodor Dostojevskij, og Joseph Conrad, Disse erstattes istedet af kristne, nationalistiske og moderne forfattere, skriver den polske avis Gazeta Wyborcza.
Roman Giertych mener at Kafkas, Goethes och Dostojevskijs værker ikke længere er aktuelle.
De er for sortsynede og barske mener han, og har derfor i stedet indført Bibelen på pensumlisten.

En god ting er dog at Aristoteles og Platon, som ellers har været fjernet fra pensum nu er røget tilbage på listen. Den i øvrigt ektremt homofobiske minister kender åbenbart ikke selv sin historie.

Danskerne har i dag vundet en suveræn sejr i deres nationalsport. Ikke siden sejren mod Jørgen Leth har vi triumferet i sådanne sydende højder, i disciplinen at pille originaler ned fra piedestaler.
For hvilken enkelt og enestående sportsfigur har nogensinde givet os større og mere dramatiske oplevelse end Bjarne Riis?
Er der nogensinde nogen der nogensinde har mødt nogen der nogensinde har troet på at Riis ikke tog doping, ligegydigt hvad han sagde? Og har vi ikke allesammen været fuldstændig ligeglade?
Riis gav os en præstation der forhøjede pulsen til en nærmest seksuel ekstatisk oplevelse, han figurerede som en lysende lucifer i et drama der aldrig er set fra en sportsHELT i Danmark hverken før eller siden. Vi sukkede og stønnede, vi skreg og spyttede og sprang op faldt ned og lå fuldstændigt flade på stuegulvet. Vi gav ham tilnavnet ØRNEN og hyldede ham i fuldendt religiøs procession da han vendte hjem til sit fædrende søle.
Og så korsfæstede vi ham selvfølgelig.
Det tog nogle år, men ingen var i tvivl om det ville komme, og vi kunne næsten ikke vente.
Men fuck jeres latterlige tilskyndelser til tilværelsen ulidelige LETHhed til at trampe under fode hvad i elsker mest. Det siger mere om egenkarakteren, end den detroniseredes såkaldt flossede moral. Det er et udtryk for et eklatant selvhad. Og hvad enhver børnehavepsykolog bryster sig af at vide, er at selvhadet altid finder sit udtryk udaf.
Men det vidste vi jo godt. Vi vidste jo godt at vi hader os selv, vores egen smålighed og sparken nedad, opad og til alle der tilfældigvis står på sidelinien.
Vi vidste jo godt at Riis havde Eponeteret sig selv ind i rusen, sammen med samtlige andre cykeltosser der trodser ethvert menneskeligt normale.
Quel surprise !
Vi venter i spænding på de næste der står for fald, hvis der overhovedet er flere originaler tilbage derude.

Var på KB i Malmø i går til en fantastisk aften i selskab med Nouvelle Vague.
Navnet betyder new wave på engelsk og bossa nova på portugisisk, hvilket eminent opsumerer stilen.
De gav den perlerække af 80′er numre vi alle sammen kan synge med på, og selvom numrene i deres opbygning mindede om de to albums leveringer, formåede Nouvelle Vague alligevel at tilføje et overraskende engageret cabarat-agtigt element til deres live perfomance.
Af et åbenbart studieband at være fungerede de ganske enkelt fænomenalt på scenen.
På pladerne har de to producere der er fundamentet i gruppen ( Marc Collin og Olivier Libaux ) benyttet en lang række forskellige sangerinder, men så vidt jeg kunne tyde var frontfigurene på scenen i går Melanie Pain og Marina Celeste, og de var i mangel af et bedre dansk ord “breathtaking”.
Eneste nummer der ikke synes helt at fungere var Cures A Forest, mens mit personlige højdepunkt var da Melanie dedikerede The Smiths Sweet and Tender Hooligan til den publikummer, der hentede Whiskey til deres version af Dead kennedys To drunk to Fuck - “if we don´t get some whisky on the stage now - we will leave - we mean it”.
I forbindelse med Nouvelle er det selvfølgelig blevet nævnt før, men det eer fantastisk at høre de velkendte sange, soundtracket til ens hele ungdom, blive leveret så melodierne fremstår som skarpe skabeloner, og man forstår hvorfor man forelskede sig i dem in the first place.
Opvarmningen stod melankolske danske Katrine Ottosen (som har fulgt dem rundt på turneen) for, og det gjorde hun rigtig rigtig godt, og blev til sidst hentet ind på scenen til en trio-version af Depeche Modes Just Cant Get Enough.
Ottosen har vundet fortjent gehør på scenerne i London, Paris og New York og har arbejdet sammen med den svenske producer Daniel Fridell og Vagues egen Marc Collin, og det er på tide at vi herhjemme for øjnene op for den åbenlyse talent.
En aften der var hele kampen gennem snevejret værd.

Der er gået lang tid, og forklaring følger senere. Men vi er i gang igen. De holmetiske tropper er efter en forlænget sommerferie og diverse eskursioner på banen igen.

Her vil vi blot overbringe følgende :

Pressemeddelelse

Efter Weekendavisens nylige heksejagt på vore personer, som så mange år efter at tidsskriftet Faklen gik ind, åbenbart stadig er interessant for pressen, føler vi, at det er på tide at lægge en uenighed i fortolkningen af de begivenheder, der førte til bruddet imellem os, på hylden og sætte nogle grundlæggende ting på plads. At det i disse dage er ti år siden, at bladet første gang så dagens lys, er vel en oplagt anledning til at gøre følgende klart:

Den verserende konspirationsteori om Faklens ”virkelige” mål kan vi kun se som et forsøg fra visse dele af højrefløjen på at mistænkeliggøre os begge i vores fortsatte virke.

Der var ikke tale om nogen djævlekult, der maskerede sig som en mere salonfähig venstreorientering, men derimod om en førkristen religiøs grundholdning, der ganske naturligt udmøntede sig i den humanisme, der først kunne slå igennem, da kirken i renæssancen mistede magt. Forståelsen af denne del af vores pluralistiske kulturarv må vi så meget desto mere insistere på i disse tider, hvor Islam som tidligere jødedommen postuleres som en global trussel, der hjemler korstog og folkeretsstridige overfald på suveræne stater (med ellers temmelig let gennemskuelige politiske og økonomiske motiver) samt en på hjemmefronten stadig mere omsiggribende racisme og religiøs forfølgelse.

Al formidling har imidlertid sin overordnede strategi, og når man ser de konklusioner, der er blevet draget af de tilbagevendende ”afsløringer” af, at Faklen oprindelig var et initiativ, der opstod i en gruppering omkring forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, kan det vel næppe undre, at det ikke var noget, vi decideret reklamerede med. Dette er så blevet det essentielle, og det humanistiske budskab meget praktisk fejet ind under gulvtæppet.

Det er ellers enkelt nok: Medmindre dialog erstatter propaganda, vil de kræfter på begge sider, hvis agenda er at fremtvinge en voldelig konfrontation, få deres vilje med ganske uoverskuelige konsekvenser for vores land, i værste fald i form af stadig værre konfrontationer, i bedste en politistat. Det vil vi fortsat arbejde på at forhindre.

Underskrevet

ERWIN NEUTZSKY-WULFF og RUNE ENGELBRETH LARSEN

When the president talks to God
Are the conversations brief or long?
Does he ask to rape our women’s’ rights
And send poor farm kids off to die?
Does God suggest an oil hike
When the president talks to God?

When the president talks to God
Are the consonants all hard or soft?
Is he resolute all down the line?
Is every issue black or white?
Does what God say ever change his mind
When the president talks to God?

When the president talks to God
Does he fake that drawl or merely nod?
Agree which convicts should be killed?
Where prisons should be built and filled?
Which voter fraud must be concealed
When the president talks to God?

When the president talks to God
I wonder which one plays the better cop
We should find some jobs. the ghetto’s broke
No, they’re lazy, George, I say we don’t
Just give ‘em more liquor stores and dirty coke
That’s what God recommends

When the president talks to God
Do they drink near beer and go play golf
While they pick which countries to invade
Which Muslim souls still can be saved?
I guess god just calls a spade a spade
When the president talks to God

When the president talks to God
Does he ever think that maybe he’s not?
That that voice is just inside his head
When he kneels next to the presidential bed
Does he ever smell his own bullshit
When the president talks to God?

I doubt it

I doubt it

Is all that we see or seem
But a dream within a dream?
(E.A. Poe)

Hvis det knager i hjørnene er det ikke nødvendigvis dine halvdøde dæmoner der vækkes til live igen. Det kunne også være trykket fra de tonstunge suk der udhaleres gennem strube og næseryg fra yours truly, og vandrer rundt i byen og presser døren ned. Har fået reprimander fra de holmetiske cirkler, eller nærmere fået leveret en udsøgt uforståenhed over at denne Site, som aftalt skulle være det Holmetiske projekts eneste outlet. Handler det hele om tegneserier og politik? Hvor blev de fortsatte ekskursioner ud i projektets “ideologier” af? Jeg bøjer mig ydmygt med rejst hals.

And Then Again - Dream on !

Jeg mener det. Drøm.
Fold drømmens faner ud som salig Strunge væbnet med vinger lod os vide.
Drømmen er dit vigtigste våben, drømmene kræver ingen logik, ingen virkelighed, ingen sansers fulde brug, drømmen er en revolutionær eskapisme, drømmen er virkeligheden gjort magisk, frontallappernes spaltning, ophævelsen af dualismens tyrani, kongevejen til din egen eksistens absolutte epifani.
Og så videre i højstemt tomgang.

Enhver der har læst Shakespeares Romeo and Juliet, husker med fryd og tindrende hjerte Mercutios tale om Queen Mab.
Feen der i sin lille vogn svæver over de sovendes øjne og bringer deres drømmes inderste ønsker.
En interessant dame, denne oprindeligt keltiske gudinde.
På walisisk kendt som Mabb og i Irland besunget under et utal af navne som Medb, Medhbh, Meadhbh, Meab, Meabh, Maeve, Maev und so weiter.
Hun figurerer sågar på den irske 1 punds pengeseddel.
Udover Shakespeares lille hyldest, er hun i litteraturen nok mest kendt fra Ben Jonsons og selvfølgelig Percy Bysshe Shelley store revolutionære digt.

For Shelley stod det klart at ingen omvæltninger kan komme direkte fra voldelige revolutioner (selv om de kan være nødvendige), men at forandringen vil ske igennem en art evolution af menneskets ædle dyder (kort fortalt).

Over for Queen Mab står King Mob. Eller rettere ved siden af.
King Mob var en revolutionær udbrydergruppe af situationisterne i 1970′erne der blandede popkultur og politik, lidt på samme måde som Chaos Magick udøvere blander popkultur og religion.
King Mob er ligeledes hovedpersonen i Grant Morrisons mesterværk The Invisibles, der har taget sin titel fra situationisterne brug af ordet.
Shelley optræder også i The Invisibles som en revolutionær “who is waiting for [humanity] to grow up and recognize it and come home“.
Mennesket har et utopia inden i sig, der kan løsrives ved hjælp af sproget og en de/afkodning af virkeligheden.
Den revolutionære tanke indeholdes i drømmen, i utopien, fantasien. Hvorfor?
Fordi det er revolutionært at drømme.
Drømme skaber virkeligheden og derfor er det ekstremt vigtigt for enhver magtmonopol at styre drømmen, for at styre trangen til revolution.
Fx er alle flader for naturlige udtryk i bybilledet, købt op af reklamer for det forbrugssamfund vi gerne skulle ensrettes efter.
Dette er den “tilladte” drøm, forbrugsdrømmen, karrieredrømmen, arbejdsdrømmen - stjæl-fra-andre-og-føj-til-dit-eget-drømmen.
Men drømmene - hvis de var vore egne - er fundamentet for virkeligheden og ejes hverken af regeringer eller reklamebureauer (som er one and the same). Der er ingen grænser.

Romeo: I dream’d a dream to-night.
Mercutio: And so did I.
Romeo: Well, what was yours?
Mercutio: That dreamers often lie.
Romeo: In bed asleep, while they do dream things true.

Drømmen er det ægte anarki.
Så dream on, dream on, dream on.

And row row row your boat gently down the stream - merrily merrily merrily merrily -Life is but a dream.

Dreaming as the days go by,
Dreaming as the summers die;

Ever drifting down the stream–
Lingering in the golden gleam–
Life, what is it but a dream?
(L. Carroll)

Circles Records på Gl. Kongevej er stedet hvor du ikke skal handle.
Det er jo sørgeligt, for det er et af de små vinylsteder, vi så gerne skulle værne om.
Men hold dig væk fra Circles Records.
Lad i al fald være med forudbestille noget hos Circles Records, for hos Circles Records er tricket : at de vil have et beløb forud, herefter kontakter de dig ikke.
Når du henvender dig 1., 2. og 3. gang, længe efter den alm. udgivelsesdato, får du afvisende svar: Du må vente.
Måneder efter håber Circles Records selvfølgelig på, at du enten har glemt det eller bare har droppet dem, men henvender du dig, forventer de, hvis de ikke har din LP (min var blevet udsolgt ! i mellemtiden) at du køber noget andet for dit “tilgodebevis”.
“Jeg havde prøvet at kontakte dig“,
sagde manden i Circles Records, men da jeg spurgte hvorfor han ikke havde lagt en besked, trak han bare på skuldrene, som om det ragede ham.
Jeg fik dog noget modstræbende mine penge tilbage, som om det var et stort offer. Men okay - bondefangeriet virker ikke hver gang.

Altså FUCK OG DROP Circles Records på Gammel Kongevej.

På vej hjem så jeg min LP hænge i vinduet hos SOUNDSTATION og købte den dér (samt nogle andre plader - som Circles Records altså også mistede handlen på).

Jeg sad lige og kiggede efter brugte bøger hos abebooks.co.uk, som jeg i øvrigt klart kan anbefale hvis du søger efter noget billigt eller sjældent.

Anyhoo : De har lige haft 10 års jubilæum, og har den anled. lavet lister over dyrest købte og mest eftersøgte bøger.
1’ste pladsen deles af Tolkiens The Hobbit førsteudgaven fra 1937 og
John Miltons Areopagitica: A Speech for the Liberty of Unlicenc’d Printing To the Parliament of England fra 1644, blev solgt for 65.000 $
John Donnes Poems (1633) og Thomas Moores Utopia (1518) røg for 60.000 $ stk.
8. pladsen holdes af Harry Potter and the Philosopher’s Stone fra 1997, der blev solgt for 36.000 $
Its a strange strange world.

At Harry Potter er så højt på listen kan man forstå ud fra den betragtning at de fleste mennesker er småtbegavede infantilister med for mange penge. Men at Tolkiens makværk og tydelige forlæg for Hitlers 3. rige ligger foran Donne, Milton og Moore, er et udtryk for en ubeskrivelig sindssygdom der kan tilskrives den mangel på ilt, den har været skyld i qua den massive fældning af verdens regnskove den har afstedkommet, for at sende lortet i trykken.
Må jeg udtrykke et dybfølt Ak !

Den danske gruppe ANIMA2 der kæmper en brav kamp for dyrerettigheder, har på Ebay aktioneret en autograferet Morrissey poster for Ringleader of the tormentors.
Alle pengene går ubeskåret til Anima - så istedet for de der nye 2000 kroners lædersko du går og har kig på, skulle du måske overveje et bud.

Min database crashede - og jeg har mistet et par af jeres comments.
Sorry - it’s all in the hands of the Chaos Gods.

kærligst peter holm

Nu hvor vi befinder os i et land hvor magten har påbudt, at vi ligesom i 30′ernes tyskland skal skille fårene fra bukkene, er det vist ved at være okay at kalde tingene ved rette navn.
Regeringen er fascistisk. Og er det fascisme vi ønsker, ja så er det vel okay, men lad os dog for guds skyld kalde tingene ved rette navn. Lad os turde.

Men ret skal være ret, og hyperbler fungerer bedre i spiritusinducerede råbekonkurrencer.
Altså: Forfra. Regeringens politik er IKKE fascistisk.
Jeg har tidligere været advokat for termen neo-fascisme, men den har også en mislyd, og et knæk i den historiske kontekst tilknyttet.
Men da det er hvad det er, og fordi F-mærkaten holder: Lad det være sagt, nedtonet, tilpasset og nuanceret: regeringen er pseudo-fascistisk.

I forhold til gældende meningsdannelse, vil dette indlæg jo så blive opfattet som landsforræderi, og deraf sikkert på et tidspunkt give en billet direkte til celleblok B, og senere (and here it comes, boys) koncentrationslejren.
“Nej Nej”, siger du, “Hysteri ! Fanden på væggen ! Ude af proportioner ! Sådan noget vil jo aldrig kunne ske i Danmark”.
Men der er mange ting der “sker i Danmark” der ville have været utænkeligt for 10 år siden.
Lige på den anden side af det socialdemokratiske spektrum, ligger udtalelser som ” Uha ja, det er typisk for landsforræderne, der hellere ser vores land overtaget af Saddam Hussein og hans muslimske pestrotter, at lave sammenligninger med Nazityskland”.

Så lad mig straks indrømme det : Regeringen er ikke nazister, de er ikke engang nynazister.
Og hvis de ikke er klassiske 20/30′er fascister, så lad os kalde dem pseudo-fascister. Trods alt er de jo situeret i vor tid, med vores referencer og bevæggrunde. Lad os dog give dem et navn vi kan forholde os til.

Forskellen er selvfølgelige at den ikke er racistisk, ikke en gang Dansk Folkeparty er racistisk i egentlig forstand.
Idéen i dag er at ALLE andre folkeslag er os underlegne KULTURELT, ikke racemæssigt.
Det er altså en chauvinisme, en nationalchauvinisme.
Ikke mindst vores demokrati, men også vores naturlige tilbøjeligheder, vores idealistiske følelsesliv og vores nærmest medfødte tilgang til næsten, gør os absolut overlegne over alle andre KULTURER.
Det er endda et spørgsmål om man overhovedet kan kalde andres samfundsdannelser for kulturer, da ALLE i hele verden, hvis ikke de netop blev undertrykt, ville vælge vores model, og vores følelsesliv, vores kultur.
Det er bla. derfor de (alle andre) er så aggressive mod os; de er misundelige, og som små børn slår de ud efter os, prøver at ødelægge hvad de ikke kan få.

Det er altså ikke længere genetisk, de er undermennesker - vi er jo ikke racister - det er KULTURELT at de er som dyr, eller fem hundreder år bagefter, mindst.
Selv vores egen “kultur” kan vi nemlig heller ikke se i øjnene, hvis den ikke lige er fra i forgårs, derfor al den snak om andre folk på middelalderniveau.

Der har i vores kultur udviklet sig en frygt og nedladenhed over for ALT hvad der er anderledes og fremmedartet, og det er måske dét der efterhånden kendetegner VORES kultur bedst.
Det er en fremskridtstro, en Hegeliansk potensforlænger og en manglende historisk indsigt der er fænomenalt ude af kontrol.

Og når nu man udtrykker sine meninger med et “enten er i med os eller imod os”, og derved tilsidesætter alle demokratiske spilleregler, er det vel på tide at reagere.

Men hold nu fast.

Hvad er fascisme, hvad er pseudo-fascisme?

Fascisme er kendetegnet ved totalitære tiltag, statskontrol over forskellige aspekter af det sociale, kulturelle og økonomiske system.
(tildelelse af forskerpenge til regeringsvalgte emner, subsidiestyret uddannelsesvalg, kulturkanon etc.)

Fascisme regulerer og kontrollerer produktionsmidlerne, men nationaliserer dem ikke.
Fascisme indikerer staten, nationen eller en bestemt race eller kultur som værende overlegne i forhold til de enkeltelementer der udgør helheden.
(Den danske stammes fortrinsret, 24/28 års regler, udtalelser om andre kulturers middelalderlige status etc.)

Fascismen benytter sig udpræget af populistisk retorik, og som oftest med henblik på en tidlige historisk storhed eller kontekst.
(Krarup-nationalismen fx. som også har det fascistiske islæt af sammenkædning med det religiøse rum)

Fascisme er typificeret ved en høj grad af nationalisme.

Fascismen er kendetegnet ved en udsøgt auarbejdelse af fjendebilleder, for at skabe fælleskabsfølelse og sammenhold. Os imod DEM.

Fascismen er anti-kommunistisk (fx er en ny EU lov der gør kommunisme til terror og derved ulovlig er under forberedelse, og støttes af regeringen).

Til forskel fra den oprindelige fascisme udformer pseudo-fascismen sig normativt modsat revolutionært, og kan derfor skjules i demokratiets rammer. I stedet for direkte udøvelse af vold, gemmer den sig bag opretholdelse af lov og orden, det være sig ad hoc love (rocker-lov / terrorlov fx.), som er mere acceptable end direkte udøvelse af magt udøvet som vold.

Genialt nok har man formået at lave en cocktail der ville gøre molotav stiv på en time.
En neokonservativ økonomisk politik uden det personlige frihedsideal.
Altså en suveræn styring på alle fronter, hvor alle der ikke er rige (produktionskompetente), danske og kultur og regeringsvenlige stemples, udstødes, mistænkeliggøres og langsomt kriminaliseres.

Måden hvorpå vi behandler vores medmennesker, er på besynderlig vis blevet et teologisk spørgsmål, og ikke en sag for simpel anstændighed.
Danmark er pludseligt blevet et “kristent” land.
Men Krarup har jo ret; kristendommen har støttet samtlige højre-fascistiske regeringer vi kan opremse, så hvorfor ikke denne.
Lutheranismen har siden nedslagtningen af de fattige bønder i 1524-25, stået som garant for kapitalen og overmagten.
Dette er vores kulturarv.
Vi har altid slået ned på den svage, hvorfor skulle det være anderledes nu?
Vi kunne selvfølgelig også proppe vores pseudo-kultur i kanonen, og begynde at tage ansvar for vor næste, hvor ukristeligt det end lyder.

Lars Bo ‘Tolle‘ Tolstoy (f. 1949) er død.
Tolle Tolstoy var en af de centrale figurer på 80′ernes punk og postpunkscene, hvor han spillede med bl.a. ADS og Tina Talks. Tolle var en af ankermændene i legendariske Before, hvis enlige album ‘A Wish Of Life’ fra 1982, i dag har klassikerstatus og uomtvisteligt er Danmarks til dato bedste Album.
Vi hilser dig Tolle - må englene spille punk-bas.

Remember you can dream with schizophrenia minds
and if you make a wish of life - rise
from the valley of peace into a baby sea
and surrender for that special surprise
of the unexpected emotions of silence
in the wasteful hours

Efter lange forhandlinger og ceremoniske seancer, er Holmetical Industries nu fusioneret med a.k.r.o.n.y.m. (all knowing regents of no yourself magick).
Akrononymisterne har længe ønsket optagelse på egne præmisser, hvilket der nu er fundet en salmonisk løsning på.
Herfra ønsker vi begge parter tillykke, og glæder os til at nyde frugten af de nye kræfter i Holmetical Industries.

H.I. oplyser endvidere at: alle medlemmer der tidligere har modtaget indbydelse til Mozarts 250 års fødselsdag d. 27 Januar, nu kan se frem til en Sigil-ceremoni på selve dagen for at fejre den nye sammenslutning.
Sigilliseringen foretages af Holmetische Kommunikation. Vi ser frem til vanlig tysk grundighed.

Mere senere - be seing you

Må jeg henlede opmærksomhden på at Philip k. Dicks essay : How to Build a Universe That Doesn’t Fall Apart Two Days Later
kan læses her
- og If You Find This World Bad, You Should See Some of the Others
kan læses her.

Anbefalet !

Sitet her har haft store server problemer - som forhåbentlig er ved at være løst, derfor den ringe post frekvens på det sidste.
Som den gamle Holmetiker sagde : “forståelse er magt, tålmodighed er al venten værd”.

Forbes Magazine der hvert år lister verdens rigeste personer, har i år lavet en langt mere interessant liste over de 15 rigeste fiktive personer i verden.
Det der er kendetegnende og derfor lige på kornet, er at de næsten alle er forbrydere. Vores fiktive understrøms arketypiske mytedannelser, lader sig ikke fornægte.

Listen er som følger, og udregnet efter sindrige systemer:

1. Julemanden (Har skabt sin formue ved en massiv udnyttelse af arbejdere uden for enhver form for miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn)

2. Oliver “Daddy” Warbucks (Annies berømte adoptivfar har tjent sine blodpenge på våbenindustrien. Irak-krigen har været en velsignelse de seneste år)

3. Richie Rich (Endnu en møgunge med for mange penge)

4. Lex Luthor (En poster-boy for alle gale verdensherredømme-videnskabsmænd. Gal genial og uden skrupler)

5. C. Montgomery Burns (Xxxcellent. Ondskaben selv og stolt af det. Anæmisk animeret pengepuger)

6. Onkel Joakim (Kapitalismens grandonkel med særligt talent for udnyttelse af andre folkeslag. Imperialist til fingerspidserne. Nærig på den næbbede måde)

7. Jed Clampett (Tv-serien The Beverly Hillbillies har aldrig været vist herhjemme, Jeg har aldrig set den, så om Clampett har rent mel i posen ved jeg ikke)

8. Bruce Wayne (Psykotisk selvtægtsmand, hvis plusside dog er en stor filantropisk virksomhed)

9. Thurston Howell III(Gilligans Island er endnu en klassisk tv-serie vi blev “skånet” for af hedengangne Danmarks Radio - don’t know the man - never will)

10. Willy Wonka (Den fiktive ækvivalent til den fiktive Michael Jackson, skør skid og dødsens farlig)

11. Arthur Bach (playboy og drukkenbolt)

12. Ebenezer Scrooge (Forbryderkonge, tjener sine penge på børnearbejde)

13. Lara Croft (silikonedronning og skydegal. Stjæler kunstskatte hvor hun kan komme til det)

14. Cruella De Vil (hundehader og derfor den mest elskelige af listens personager)

15. Lucius Malfoy (Harry Potters nemesis og derfor (jeg tog fejl) den mest elskelige af listens personager)

Fik læst Pattern Recognition af William Gibson færdig, som virkelig var suveræn.
På trods af at 50% af den fiktion jeg læser er science fiction (Pattern er ikke Sci-fi), brød jeg mig ikke om Sprawl trilogien, og tro mig jeg har virkelig forsøgt at give Neuromance chancer igennem årene.
Da Cyberpunk var hot, var jeg mere på Rudy Rucker og Bruce Sterling.
Jeg har altså været en kende tilbageholdende med Gibson.
Men jeg vil gerne anbefale Pattern, der virkelig overraskede mig sprogligt.

Nu tror jeg vil læse Bridge trilogien, hvor det undrer mig at både Virtual Light og Idoru er oversat, men ikke All Tomorrows Parties.

Men for lige at holde en Gibson pause, vil jeg først gå i gang med Neal Stephensons The Diamond Age.

Stephenson er en underlig forfatter, og når jeg spørger mig omkring er der ikke mange der kender ham herhjemme. Det er virkelig ærgerligt, hans Snow Crash er en af de bøger der har gjort størst indtryk på mig de sidste 10 år (og som jeg snart bliver nødt til at genlæse).

Stephenson går for at være en svær forfatter, svær på samme måde som fx Thomas Pynchon er svær. Han er utroligt lærd, og hans ret omfattende bøger er så sprængfyldte med informationer, at man nu og her må ligge dem fra sig for at få vejret, og læse tilbage igen for at få det hele med.
Stephenson lider af lidt af det samme syndrom som Grant Morrison; der er så mange idéer og plotlines strøet ud over siderne, at almindelige forfattere ville have skrevet bøger over enkelte af dem.
Men det gør så at man selv kan drømme videre i disse sub-universer, hvis man altså ikke kommer til at søge for langt ud i dem, i informations-iver og research, og kommer for langt væk fra selve bogen (min manglende attention span er legendarisk, og jeg er hurtigt alle mulige andre steder).

Lad dette være en opfordring til at læse Stephenson, som virkelig er acquired taste, men værd at stifte bekendtskab med.
Hvis jeg får pløjet mig igennem Diamond Age, skal jeg nok vende tilbage med en holmetisk anal-yse.

The Diamond Age vandt i øvrigt Hugo Award i 1996, for bedste roman. Den handler kort fortalt om nanoteknologi, victorianisme, kongfuzianisme, krytografi og kunstig intelligens.

Nate Harrison kalder sig selv for interdisciplinary artist og et af hans projekter hedder “Can I Get An Amen?.
Det er den fascinerende historie om et de mest brugte “breaks” i især hip-hop og drum ‘n’ bass.

“Amen-breaket” er nok det mest genkendelige breakbeat nogensinde, og blev oprindeligt skabt af gruppen “The Winstons” i 1969.
Det der gør Harrisons fortælling så cool, er at selve formidlingen er et stykke medie-kunst i sig selv. Historien leveres via en quicktime der viser en Technics SL-1210 mk2, hvorfra man fra en vinylplade hører Harrison fortælle historien om Amen-breaket. Man hører også eksempler på brugen af breaket i forskellige genrer.

Læn dig lækkert tilbage med din laptop på skødet, og brug nogle minutter på denne visuelt vidunderlige lakmustest på en lærerig lydlektion.

beskrivelse:
Can I Get An Amen?, 2004
recording on acetate, turntable, PA system, paper documents
dimensions variable
total run time 17 minutes, 46 seconds

Casette Jam er en side som jeg er helt frustreret imponeret over, og som jeg vil opfordre til at man kigger nærmere på.
Siden er kreeret af en japansk samler der kalder sig not wildstyle, hvis blog også er værd at checke ud for de besynderlige billeder som man på grund af den japanske tekst kun kan forundres over hvad skal illustrere.
Cassette Jam er en tilsyneladende endeløs strøm af billeder af not wildstyles samling af kassettebånd fra 1970’erne og frem.
Det er en surreal oplevelse.
Kunne være man skulle tapetsere (no pun intended) sit sovekammerværelse med dette vidunder ?

“Who wishes to be creative, must first destroy and smash accepted values”
– Friedrich Nietzsche

Hvorfor læser du dette her? Hvad er der galt med dig? Ved du ikke at du er et fintunet forfinet forfængeligt offer, på forhånd præpareret til en eneste handling fra vugge til grav? Det samme sofistikerede system, der dagligt graver et hul i din psyke, sørger for en simultan frelsende instans til netop at fylde dette rum ud. Du er programmeret til én ting. At købe.

Hvor mange idéer i dit hoved er dine egne? Hvor mange er plantet udefra, af andre, af noget andet?

Så jeg spørger dig igen. Hvorfor læser du dette her?

Skolesystemerne, medierne, religionen konditionerer dig til den totale underkastelse af nominelle autoritative instanser. De fordrer og udvikler din absolutte passivitet og konformitet. Og som du langsomt men sikkert konditioneres til underkastelse af autoritet, indtager reklamebrancen netop disse områder hvor din programmering til underkastelse allerede er i effekt.

Det samme sagt igen:
De samme huller som samfundet skaber i din psyke for så at fylde op med netop deres virkelighedsversion (underkastelse til autoritet), udnyttes af konsumerismen universelle hær af budskaber, logoer, livsstile og identitetsdannelser igennem produktbevidsthed. Coke eller Pepsi? Levis eller Wrangler?

Hvilken version af virkeligheden lever du i? Din egen ? Nej! Der ér ingen objektiv virkelighed, og fraværet af en objektiv virkelighed, udnyttes af de instanser der vil have dig til at se virkeligheden igennem deres øjne.
Hele tiden, hver dag, hvert minut. Selv dine drømme er ikke din egen zone. Det er ressourceudviklingsområder, visualliseringslandskaber og ambitionernes legeplads. Drøm om en fremtid med større købekraft, lær teknikkerne på dine firmasponsorerede kurser for personlighedsevoluition og kompetenceudvikling Din virkelighed bliver fyldt op af de produkter som de vil have dig til at tro, at du ikke kan leve uden.

Hvem er du når der ikke er nogen autoriteter der fortæller dig hvad du skal mene?
Hvad fylder du din bevidsthed op med, når ingen fortæller dig hvad du skal gøre? Hvor ligger din loyalitet?
Når den ene instans graver huller i din psyke, fylder den anden hullerne op.
Det er den perfekte symbiose. Så længe du indordner dig under passivitet og konformitet.
Men hvis du ikke gør det?

Hvad tror du der sker hvis du falder ud af den konsensusbetingede virkelighed? Hvordan vil du kunne tale med din næste, hvis dine områder af bevidstheden ikke er fyldt op med de samme idealer som alle andres? Du er konditioneret til at gå i panik, du er præpareret til psykose; og et nedbrud i dit styresystem vil blive opfattet som en programmeringsfejl. Programmeringsfejl i den biologiske kontekst er sygdom. Sygdomme skal kureres. Det har vi instanser der kan tage sig af. Men det kræver en villighed til at indordne sig under autoritet (spørg en hvilken som helst psykofarmakaindtagende patient).

Cirklen er sluttet.

Dansk Folkeparti har i forhold til finansloven og den nye “terror”pakke ønsket en udvidelse i definitionen på terrorangreb og en cementering af politistaten.
»Se nu balladen i Frankrig - det er terror«, sagde DF’s retsordfører Peter Skaarup og trak en lige linje til balladen i Århus-forstaden Åbyhøj:

»Se nu også balladen i Rosenhøj i Århus, hvor unge mennesker har knust butiksruder og brændt en børnehave af. Det er også terrorister i en eller anden forstand«, sagde han.

Jeg ved godt at størstedelen af den danske befolkning er snotdumme, men alligevel.
Al form for oprør, al form for modstand, al form for divergerende tænkning - er i DF’s (og regeringens) øjne terror !
Alle der besidder en flig af uenighed er terrorister, altså med mindre de holder deres meninger for sig selv, bliver hjemme i sofaen med vat i ørene (kreaturvognene har det med at knirke så jammerligt) og dukker nakken når umenneskeligheden skriger dem i ansigtet.

Så hvad skal vi gøre ? Demokratiet fungerer ikke. Det er en god idé baseret på en oplyst befolkning. Men lyset er for længst gået ud. Ikke underligt at der skæres ned på uddannelserne og deres faglige niveauer, en dannet befolkning ville for længst have genindført guillotinen.

Jeg har sagt det før, dansken er enten ond eller dum, det viser stemmetallene. Den lille del af befolkningen der stemmer venstre/konservativt af rene ideologiske årsager, er overlagt nedrige over for deres medmennesker, og kan derfor med rette kaldes onde. De handler i ond tro. Deres religion er kapitalisme, og med en isme i hånden er det lettere at se folk man træder på i øjnene. Det er jo for vores egen skyld.

Men størstedelen af den danske befolkning handler af dén frygt og stupiditet der styrer den populistiske hånd, hvis mærkesager (en god muslim er en død muslim) af regeringen, bruges som dække over deres økonomiske udbytning. En udbytning der nødvendigvis kræver en streng kontrol (overvågning, terrorpakker, rockerlove, etc …).

Fascisten Peter Skaarups udtalelser sætter tingene på spidsen. Det er nemlig ikke regeringen der spilles som en marionetdukke af dansk folkeparti, det er omvendt.
Regeringen har brug for den stupide frygt som DF konjugerer; brug for den, for at dække over egne interesser. Hvad ville der fx ske hvis den danske, tyrkiske, pakistanske, iranske lavlønsmodtager, arbejdsløse, hjemløse eller kvinde, begyndte at se på deres fællesinteresser, i stedet for at se sig selv opdelt i fanatikere, gudsløse, snyltere, og hvad nu end vi er blevet stopfodret med af meninger? Meninger fra netop de partier der jo har deres holdninger fra “folket”. Hvilket ikke er så mærkeligt, de har jo selv plantet dem dér (Krarup praler jo altid med at han var opfyldt af nationalisme og had mod alt fremmed, længe før at den almindelige dansker begyndte på det).

Tilbage til spørgsmålet. Hvad skal vi gøre ?
Jeg har foreslået den simple, men effektive brug af disinformation (se nedenfor).

Jeg ville ønske man kunne foreslå almindelig civil ulydighed, som fx nu med henblik på det kommende kommunalvalg, at opfordre alle til at blive hjemme og boykotte valget.
Men vi er for få, stupiditetens masser er for overvældende, så vi må tænke nye tanker, skabe revolution på nye præmisser.

Frem med voodoo-dukkerne.

I’ll keep you posted !

De ultrafascistiske tiltag vores regering i de sidste par år har stablet på benene, og i øjeblikket er ved at udvide i ekstrem grad, angående kontrol og overvågning af befolkningen, får nu en klar udmelding med regeringens nye “terrorplan” der lægger op til endnu mere overvågning og flere beføjelser til efterretningstjenesterne.
I alt nævner regeringen 49 nye måder at bekæmpe terrorister på.
Eksempelvis skal store offentlige pladser og trafikknudepunkter udstyres med overvågningskameraer, efterretningstjenesten behøver fremover kun én dommerkendelse for at aflytte både fastnet- og mobiltelefon og bryde brevhemmeligheden, og skal kunne kontrollere andre offentlige myndigheders oplysninger, f.eks. social- og skatteforhold.
Samt altså en mængde andre knægtelser af den individuelle retssikkerhed.
Det er om noget en terrorplan. En terrorplan mod befolkningen.

Da det er et mindretal af befolkningen der ikke er totalt hjernevaskede allerede, er demokratiske indsigelser ikke en udvej.
Som mindretal må vi tage brug af andre metoder i brug, og opfatte os selv som en anarkistisk celle, vores terrorvirksomhed må være ustruktureret, kaotisk, personlig og frem for alt lovlig.

Våbnet er disinformation.
Disinformation er en kalkuleret og velovervejet spredning af falsk information, for at vildlede fjenden.
Det er en måde hvorpå man gør al information ugyldig og ubrugbar.

Du kan ikke stole på medierne. Medierne er ejet af virksomheder, som ejer regeringen som styrer medierne under dække af befolkningens egne demokratiske interesser.
Mediernes sandheder er kun sandheder i den forstand, at de er løgne der er gentaget nok.
Løgne gentaget nok bliver sandhed. (der er ikke gået en Göring tabt i Fogh).
“Det skal kunne betale sig at arbejde” , “Man kan kun have noget i mod overvågning, hvis man selv laver noget ulovligt” etc.

Medierne er ikke et forum for debat, debatterne er konstruerede.

Disinformation, udlægger medie analysten Neil Postman som : fragmented, misleading, irrelevant, and often shallow information “that creates the illusion of knowing something but which in fact leads away from knowing.”
Hvis du for eksempel lytter til Donald Rumsfeld (og dine ører ikke begynder at bløde), vil du høre en mester i disinformation. Fx fortalte han på en pressekonference at : bin Laden var enten levende eller død i Afghanistan eller et andet sted.
Næste dag fortalte Bush på en pressekonference helt alvorligt at: bin Laden “is on the run, if he’s running at all” (December 27, 2001). På trods af disse absurde tautologier, stillede ingen (ingen !) af journalisterne spørgsmål til hverken Bush eller Rumsfeld, eller kommenterede på nogen måde.

Medierne er ikke et forum for debat, debatterne er konstruerede, i Danmark er situationen endnu mere grel.
Her er det naturligt at politikerne får lov til afvise spørgsmål med svar som : “det ønsker jeg ikke at svare på”, selv når det gælder åbenlyse racistiske udtalelser eller den ugentlige venstrepolitiker der fanges med fingrene i pengekassen.
Men hvorfor kommer disse ting så frem overhovedet ?
Hvis vi tager konpirationsstøvlerne på, kunne det måske have noget at gøre med at få vendt fokus fra eksempelvis ansvaret for folkemordet på 30.000 civile Irakere ?
Her skabes altså en kontekst for andet fokus, som man så heller ikke tager stilling til.
Var det Disinformation det hed ?
Men jeg er nok bare paranoid.

Hvor om alting er :

Medierne kan altså bruges som legeplads for spredning af disinformation. LAD OS GØRE DET !
Internettet er den perfekte legeplads, du får ikke taletid i de alm. (gamle) medier hvis du ikke er overordnet enig med status quo.

Holmeticum opfordrer til :

Spred nyhedsbreve med subtile løgne (massegrave fundet nær Guantanamo, regeringen bruger kæmpebeløb på biologiske våben, synagogerne aflyttes via sendere i Torarullerne, microchips fundet i Cornflakes pakker) og skriv under med organisationer der ikke eksisterer i virkeligheden

Spred løbesedler med mystiske symboler - sæt en masse modsatrettede symboler sammen, de er endnu ikke ulovligt i Danmark - udnyt tiden.

Gå på bibliotekerne og gem politikernes bøger (stjæl dem ikke, det er ulovligt), eller flyt dem ned i faggruppen 61.641, der står de andre bøger om alzheimer. LÅN DEM IKKE, det går ind i statistikerne og der bliver købt flere ind - kan de ikke findes, intet udlån, de kasseres og der er ingen bibliotekspenge til Krarup, Fogh, Kjærsgaard og andre fascister, der har deres bøger stående på biblioteket (de tjener nok ind som blodpenge allerede)
Sæt post-it sedler ind i bøgerne med kommunistisk propaganda og andre barnligheder.

Ansøg offentligheden om muligheden for at afholde demonstrationer, bliv væk.
Ansøg igen og igen.

Bombardér kunstsammenslutninger, museer og andre udstillingssteder med propagandistisk, eller politisk kunst. Der er langt større tålmodighed over for ytringer der udformes som “kunst”.
Kunst er endnu ikke ulovligt i Danmark - udnyt tiden.

Fyld dine e-mails med prægnante emneord fx: terror, bomber, anarki, kommunisme, islam, dræbe statsministeren, overvågning, børnesex, frihed, lighed, solidaritet, bin laden etc..

I dette eksempel bliver meningen helt tydelig. Det er vigtigt at så mange som overhovedet benytter sig af denne metode, da det er mængden af information der gør den uhåndterbar.

Lav skuespil foran overvågningskameraerne, opfør dig mistænkeligt, husk det er vigtigt at du ikke laver noget reelt ulovligt, det er mængden af falsk information der gør at de ikke kan håndtere den.
I London optræder kunstgrupper allerede foran disse TCV kameraer, vi udvider blot potentialet.
Opfør dig mistænkeligt (!)

Dæk dit ansigt til på metrostationerne, “glem” konsekvent poser på perronerne.
S- og metrostationer er blevet et slaraffenland for disinformation, og det forum der står stærkest som regeringens spillen på frygt over for befolkningen.

Husk at du kan fordoble effekten af dine aktioner ved at klæde dig konservativt på (Burroughs-vejen).
Samfundet forventer at du opfører dig i henhold til din dresscode.
Teenagere med Anarkist t-shirts, Punkere, Goths og andre der har påført sig samfundet prædefinerede symboler, og tror sig som outsidere, er i virkeligheden præcist dér hvor samfundet vil have dem, et let genkendeligt mål.

Samfundet har bildt dig ind, at din overflade er et oprør, og du vil med garanti forsvare din måde at klæde dig anderledes på, som måde ikke at være konform på.
Men det er præcist hvad du er.
“Der er ingen der skal fortælle mig hvordan jeg skal klæde mig”, men der er præcist det de gør, og du er en velsignelse for kontrol og gør det alt for let dem at sortere dig fra i billedstrømmen.
Hvis du føler at din påklædning er en så vigtig del af din personlighed (burde du måske stille dig selv spørgsmålet om du har en), så klæde dig anonymt når du disinformerer.

Husk: Gandhi var anarkist, Sex Pistols var et pop-band - brandet til oprøret som Mcdonalds er brandet til at sælge burgers.

(hov ! den tone på tangenten kom vist i selvsving)

Regeringen skaber frygt i samfundet via terror, brutalitet og stupiditet. Deres magtmidler er manipulation og kontrol.
Det er vores opgave at skabe frygt i regeringen via manipulation og kontrol.

Der er en masse andre morsomme ting man kan bruge sin tid på, måske er der nogen af de andre holmetikere eller almindelige læsere derude der har nogle gode idéer. Lad os lave en brugsvejledning. Det er lige meget om STATEN ved hvad vi laver, det er mængden af disinformation der virker.

LET’S GET IT ON !

“Og jeg saa paa Fjernsynet i Stuen. 1 Og jeg saa et Dyr stige ud af Riget, som havde en bistandscheck i haanden og ti fingre der klamrede om den, og paa sit Ansigt et graadighedens Stempel, og paa sit Hoved Bespottelsens Navne. 2 Og Dyret, som jeg saa, var ligt en Konge, og dets Fødder som en Prins, og dets Mund som en Tronraners Mund; og Medierne gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt. 3 Og jeg saa dets Hoved ligesom saaret til Døden, og dets dødelige Saar blev lægt, og al Jordens spytslikkende politikere fulgte undrende efter Dyret. 4 Og de tilbade Medierne, fordi den havde givet Dyret Magten; og de tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mægter at kæmpe imod det? 5 Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i degenererede generationer. 6 Og det aabnede sin Mund til Bespottelser imod demokrati og anstændighed, til at bespotte den fattige og hans ydmyge bolig, 7 Og der blev givet det at føre Krig imod dem der ikke vil arbejde og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver syge og hjemløse og fremmede og andre Folkeslag. 8 Og alle, som bo i Landet, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn ikke fra Landets Grundlæggelse skulle Ødelægges, udtagen Dyrets egne snyltere. Alt ikke skrevet i Fascismens, og Kapitalismens - det De kalder: Livets Bog skulle udstødes og bespottes. 9 Dersom nogen har Øre, han høre! 10 Dersom nogen fører andre i Fængsel, han kommer selv i Fængsel; dersom nogen dræber med Sværd, han skal dræbes med Sværd. Her gælder det de helliges Udholdenhed og Tro.”

If you can keep your head when all about you
Are losing theirs and blaming it on you,
If you can trust yourself when all men doubt you,
But make allowance for their doubting too;
If you can wait and not be tired by waiting
Or being lied about, don’t deal in lies,
Or being hated, don’t give way to hating,
And yet don’t look too good, nor talk too wise:

If you can dream - and not make dreams your master;
If you can think - and not make thoughts your aim;
If you can meet with Triumph and Disaster
And treat those two impostors just the same;
If you can bear to hear the truth you’ve spoken
Twisted by knaves to make a trap for fools,
Or watch the things you gave your life to, broken,
And stoop and build ‘em up with worn-out tools:

If you can make one heap of all your winnings
And risk it on one turn of pitch-and-toss,
And lose, and start again at your beginnings
And never breathe a word about your loss;
If you can force your heart and nerve and sinew
To serve your turn long after they are gone,
And so hold on when there is nothing in you
Except the Will which says to them: «Hold on!»

If you can talk with crowds and keep your virtue,
Or walk with Kings - nor lose the common touch,
If neither foes nor loving friends can hurt you,
If all men count with you, but none too much;
If you can fill the unforgiving minute
With sixty seconds’ worth of distance run,
Yours is the Earth and everything that’s in it,
And - which is more - you’ll be a Man, my son!

Først forsvarede Venstres socialminister og levebrødsfascist Eva Kjer Hansen ulighed i samfundet. Så spillede hun sit es : Hun gentog hun det. Og nu trækker hun ‘uforbeholdent’ sine udtalelser tilbage igen.
Denne joke kunne selv Anders Fogh lade gå fra sig, så da han blev spurgt om han delte disse holdninger, kom udtalelsen, at han “ikke ville udtrykke det på den måde“.

De væddemål der florere i regeringen om hvem der kan sige de mest rascistiske og fascistiske ting i medierne, hvem der kan lyve mest åbenhjerteligt og hvem der kan overgå de andre i grådighed, har fået en glimrende spiller i Kjer Hansen.
Kjer Hansen har forstået pointen i spillet, og der bliver sikkert grinet meget i lejren. Jeg mener nu at Fogh vandt første omgang, selvom Kjer Hansen i dag lader spillet gå videre, med en udtalelse i Jyllands Posten :
»Forudsætningen for, at de svagest stillede kan få det bedre, er faktisk, at indkomsterne stiger. At de rigere bliver rigere«, skriver hun.
Så godt kommet tilbage Eva, du har lært af de bedste, og det kan mærkes.

Forandringens evige kataklysme.
Joseph Carey Merrick led af Proteus Syndrom.
Opkaldt efter den navnkundige shape-shifter (siger man skifting på dansk?) Proteus. Vi taler græsk mytologi. Den gamle mand fra havet, som Homer kaldte ham (modsat den gamle mand på bjerget: Hassan I Sabbah, som Burroughs har mytologiseret - master of the assasins).
Protogonos betyder den første-fødte.
Forandringen skaber nye tilstande, nye begyndelser, nye menneskeracer.
Oprindeligt havde Proteus ingen forældre (senere skrifter taler om at han var søn af Poseidon), det aktivt og originalt nye, har intet ophav, men opstår fra bunden.
Proteus kan forudsige fremtiden, hvilket er det samme som at bestemme den, men han ændrer hele tiden sin form for ikke at blive fanget i den.

Joseph Carey Merrick kunne på grund af sin deformitet ikke sove som almindelige mennesker, hans hoved vejede for meget.
Han forsøgte alligevel, i et eksperiment på at imiterer “normal adfærd”, og blev kvalt til døde.

Uddrag selv lærdommen heraf.

En artikel om Proteus Syndrom, ender således :
Researchers are still trying to determine the cause(s) of Proteus syndrome.. There is no cure.

There is no cure.

På Goggle giver frasen “there is no cure” 1.450.000 opslag.

Eftersom alle de små husarer i de tjekkiske kabaretteatre lagde ed på at sejre eller dø til dystre arrangementer af gammel kærlighed (hvortil de i sin tid stammede sig igennem digtenes begyndende Oh! og Alas!), må også vi skabe en verden uden fortidens besavlede kraveflipper, og træde ud af tiden med selveste Kronos båret på ryggen.

Lad os finde os selv og vende koboltblå øjne bort fra dem der sagde Nej!

Når man har vandret langt nok ind i en skov, bør man så standse op og spørge hver stamme, hvert blad og hver gren: Hvorfor vokser du? Ved du ikke det blot er vandet der flyder i dine rødder, ved du ikke det blot er jernet fra jorden der fæstner dig i evigheden, ved du ikke det blot er lyset, og varmen og regnen og vinden der pisker dig ind i mit udsyn?
Drømmer du om øksen om efteråret i stormen?

Jeg selv har mødt kvinder som træer, med hjerter som fugle.
De hoster fjer op i flugtens askese.

Holmetikeren er med selvfølgelig bravour tilbage i sit selvfølende selvstudium af egen ensomhed.

Verden er i sig selv værdiløs (jeg mener værdi-løs). Kriteriet for tolkningens værdi bliver således hvor meget vi kan acceptere. Den værdifuldeste tolkning, den der tillægger verden størst værdi er naturligvis den der accepterer ALT, hvilket igen er at acceptere sig selv helt.

(som filosoffen skreg)

Pingviner er selvdestinerede bomber
detoneret i hænderne på universets tavse engle

(som profeten sagde)

Don’t believe in yourself
Don’t deceive with belief
Knowledge comes
with death’s release

(som popguden sang)

Selvom pandaerne uforstyrret får lov til at køre deres rædselsregime i de kinesiske skove, tillader jeg mig at holde fokus på det der i virkeligheden interesserer massen: Mig!

Tror jeg er ved at blive syg, trænger i dén grad til forandring, altomstyrtende forandring. Ud med det hele, ind med alt det andet. Martin Hall (han er jo oppe i tiden) udtrykte vist en gang noget i retning af, at ens fortid skal bæres videre i ens karakter, ikke i ens erindringer. Der er vist også noget om at han smider alting ud, lever i små lommer af 2-3 års projekter eller lignende. I et radiointerview for år tilbage, sagde han de berømte ord - sentimentalitet æder sjæle op - som jeg har citeret uafladeligt siden, mest fordi jeg selv er uendelig sentimental, og hænger fast ved de gamle objekter. Bliver fysisk dårligt tilpas ved tanken om at skulle skille mig af med bøger og plader. Drømmer evigt om forandring, radikal forandring, melde mig ind i Scientology, Synoptik eller de Højre-Egalistiske Isolations-Leninister (HEIL).

Vi lever i skæringspunktet mellem det vi er, og det vi gerne vil være - and in between falls the shadow.
Et af de digte der har betydet mest for mig, og som aldrig mistet sin kraft, er T-S. Eliots: The Hollow Men, der ender med de på shakespeare-højder smukke linjer, der udsiger alt om netop dette paulianske::

Between the idea
And the reality
Between the motion
And the act

Falls the Shadow

Der er en verden mellem ideen og udførelsen, mellem det der bevæger os og handlingen hen i mod det.

Between the conception
And the creation
Between the emotion
And the response
Falls the Shadow

Life is very long

Sekunder skiller os fra planen om det liv vi vil leve, og det liv vi ikke kan holde ud at leve.
Det er en guddommelig vittighed at vi altid er i øjenhøjde med vores drømme. For de fleste mennesker er der en afgrund mellem det følte og reaktionen, derfor foretrækker de nu-og-her underholdningen, den umiddelbare glæde - og er ude af stand til at lægge planer for egen frelse, der ikke er rent økonomisk.
Reklamebrancen har det godt.

“Life is very long ” skriver Eliot, “when you´re lonely” tilføjer Morrisssey på The Queen Is Dead.

Between the desire
And the spasm
Between the potency
And the existence
Between the essence
And the descent
Falls the Shadow

For Thine is the Kingdom

For dette er den nye religion -for thine is the kingdom - det moderne gennemindividualiserede menneske har aldrig været mere ensomt. Personligt hader jeg også min næste. Lidenskaben er blevet en spasme - But the rain that flattens my hair - These are things that kiiiiill me.

Nok negative toner for én aften, der er jo en dag i morgen.

I’ve been taking so many pictures for you
That I almost believe that they’re real
I’ve been taking so many pictures of you
That I almost believe that the pictures are
All I can feel

… og her er de !

Fandt mindepladen for Christopher Isherwood i Nollendorfstrasse.

Fotograferer stadig husnummeret 23. Har efterhånden en betydelig samling fra forskellige byer. Når jeg en gang er død og man skal i gang med min retrospektive udstilling, vil det være en idé at lade et af lokalerne stå tomt, blot med alle 23-fotografierne sat op på væggene.

Venter på bussen. Tager ned på den lokale café og får en mokka cafee mit chocoladen etc… Brødrene er på vej.
Med Isherwood in mente : Farvel til Berlin - eller rettere: På gensyn.

Holder mig til Mitte i dag. Der er sindssygt varmt. Langsom slentren, mit hovede er ved at eksplodere. Har haft smerter i jeg ved ikke hvor mange dage, let løbende henover kraniet.

Sidste aften.
Coctails i Prenzlauer Berg, som blev det foretrukne sted på turen.
Endte aftenen på jazz-club i Charlotenburg. Meget avant gardé (var det et einstürtzende cover i Tom Waits regi de spillede?). Min hovedpine har taget nye højder og selv om man skulle tro det, hjalp den sidste white russian ikke på det. Er trods alt mæt af oplevelser og tæt på huj-hej lykken (fnis og hvin) - er nok bare overtræt. Sidste dag i morgen - hvis benene kan bære, så en let slentren gennem bymidten.

Sidder på Alexanderplatzs airconditionerede “Dunkin Donuts internet café” og trækker vejret, der er uhyggeligt varmt derude.
Forsøgte at få et billede af Marx & Engels statuen på Marx-Engels-Forum, men der var simpelthen så mange mennesker (eller japanere) der skulle fotograferes med de to koryfæer så jeg måtte opgive at få et clear shot. The first popstars of the new century.

Oh well - Må se at komme videre, skal ud og dyrke den såkaldte Ostalgie (nostalgi efter det gamle østtyskland).
Karl Marx Allee synes at være et godt sted at starte, arkitekturen er holdt i den nydelige stalinistisch-neoklassizistischen Stil (no kiddin’).

Ellers står dagen på shopping (hvis ellers varmen ville falde bare lidt). Leder efter smykker, fortrinsvis fingerringe. Er på jagt efter Wim Wenders 4,5 times dvd-udgave af Until the end of the world, der udkom i maj.

Nomi-song (der er omtalt i en tidligere post her på siden) går i biografen hernede - weird! Springer den nu over i denne omgang, så må min Nomi-fascination stå på stand-by.

Senere middag i Prenzlauer med de to brødre, hvis vi kan finde hinanden, min telefon opfører sig lidt underligt.

Bøger som genstande. Jeg trækkes ind i antikvariske refugier. Mørkt træ, mahognihylder, støv og mælkede papirdufte. Min hovedpine forsvinder fuldstændigt, og jeg er for en tid helt lykkelig. Kæler for indbindingerne, trykker håndfladerne mod pergamenter, lader fingrene følge sidernes kobberstik, forsøger at tyde de typisk latinske ex libris’er. Læderrygge, lærredsbind, uforståelige sprog. Bøger som genstande, tidernes mest vellykkede design. Jeg svæver langs reolerne.

Har intet købt i antikvariaterne, fantastisk. Jeg har det fantastisk.

David Bowie blev engang spurgt: - “Do you indulge in any form of worship?”
Og svarede: - “Life. I love life, very much indeed.”

En fantastisk aften.
Wuhlheide hvor den famøse Cure koncert fandt sted, viste sig at være et drømmenes paradoks.
Et kæmpe amfiteater placeret midt i den grønneste skov, hvor alle pladser gav suverænt scenevue.
Under stjerneklar himmel på et bål af en sommeraften, spillede de et fuldstændigt fejlfrit sæt af greatest hits og de sædvanlige rare off-shots (andet callback gav en halv three imagenary boys plade og alle var i ekstase).
3 timers perfekt lyd i perfekte omgivelser. 15.000 mennesker og aldrig kø ved hverken mad, drikke eller toiletter - den tyske effektivitet i effekt.

Selvfølgelig helt vildt udkørt bagefter, ingen afterparty - blot hjem og lade sanserne falde på plads.

Besluttede mig for at kurrere min eftermiddagsangst med en tur i - mine damer og herrer ! Verdens Største luftballon !
Det var lige hvad doktoren havde anbefalet . 150 meter svævende over Berlin - fantastisk.
Og nu fatter jeg faktisk lidt bedre byens opbygning. Er totalt kortblind, fatter ikke at kortene i bøgerne altid vender i den modsatte retning af hvordan jeg er placeret.
Er nu faldet lidt ned på jorden igen (you know whatta mean).

I aften : The Cure !