Stumlede ind på dette ganske morsomste sidesite. Many faces of er et batman fan-site hvor en behjertet sjæl har samlet alle (næsten) kendte udgaver af The Batman, altså forskellige tegneres udgaver.
Selve hovedsiden er en ret så god weblog om Læderlappen, samt alt hvad rumsterer i hans verden, og er i sig selv værd at tzecke ud.
“Og jeg saa paa Fjernsynet i Stuen. 1 Og jeg saa et Dyr stige ud af Riget, som havde en bistandscheck i haanden og ti fingre der klamrede om den, og paa sit Ansigt et graadighedens Stempel, og paa sit Hoved Bespottelsens Navne. 2 Og Dyret, som jeg saa, var ligt en Konge, og dets Fødder som en Prins, og dets Mund som en Tronraners Mund; og Medierne gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt. 3 Og jeg saa dets Hoved ligesom saaret til Døden, og dets dødelige Saar blev lægt, og al Jordens spytslikkende politikere fulgte undrende efter Dyret. 4 Og de tilbade Medierne, fordi den havde givet Dyret Magten; og de tilbade Dyret og sagde: Hvem er Dyret lig? hvem mægter at kæmpe imod det? 5 Og der blev givet det en Mund til at tale store Ord og Bespottelser, og der blev givet det Magt til at virke i degenererede generationer. 6 Og det aabnede sin Mund til Bespottelser imod demokrati og anstændighed, til at bespotte den fattige og hans ydmyge bolig, 7 Og der blev givet det at føre Krig imod dem der ikke vil arbejde og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver syge og hjemløse og fremmede og andre Folkeslag. 8 Og alle, som bo i Landet, skulle tilbede ham, enhver, hvis Navn ikke fra Landets Grundlæggelse skulle Ødelægges, udtagen Dyrets egne snyltere. Alt ikke skrevet i Fascismens, og Kapitalismens - det De kalder: Livets Bog skulle udstødes og bespottes. 9 Dersom nogen har Øre, han høre! 10 Dersom nogen fører andre i Fængsel, han kommer selv i Fængsel; dersom nogen dræber med Sværd, han skal dræbes med Sværd. Her gælder det de helliges Udholdenhed og Tro.”
Flere hurtige digte skrevet klods op af tiden, med øjet skælvende på uret.
Giv mig et heppekor her i stuen hver aften mellem 8 og 12, og jeg skal brænde
mine ord ind i din sjæl på akkord.
Jeg er den førende lyriker i lyset af tiden.
Stor større den største poet under uret, og med urets livsædende slag
den fedeste digter blandt alle tykhovedede skribenter herfra
og rundt evighedens mest sejlivede sætninger har jeg skrevet mig ind i historien.
Næste!
Fra : J’ai tous les talents!. Nouvelle Dec. Paris 1919
Neil Gaimans nyeste magnus opum er arriveret til almindelig hysterisk glæde i holmetiske kredsløb.
Mirrormask hedder filmen der netop har premieret i USA, og den er vidunderligt nok instrueret af ingen ringere end Dave Mckean, som også er medskribent på historien. Og historien er et eventyr.
Den 15 årige Helena er vokset op i et cirkus, men drømmer om at løbe væk til den virkelige liv.
Da hendes mor bliver syg, som Helena tror er hendes skyld på grund af hendes planer, falder hun ind i en drømmeverden, beboet af bizarre væsner og maskerede indbyggere, samt en sort og en hvid dronning.
Den hvide dronning der er syg, kan kun reddes af en speciel maske, og gæt hvem der skal finde den. Men som jagten går fremad begynder Helena at undrer sig over om hun virkelig drømmer.
Filmens komplekse og uendeligt smukke univers er sat i effekt af Jim Henson Company (Farscape, The Storyteller, Labyrinth, Dark Crystal etc.), og så selvfølgelig Dave Mckeans visionære geni.
Trailer kan ses her.
Mirrormask er selvfølgelig også ude som en blændende smuk bog. Men undgå Fantask hvor den koster 350 latterlige kroner, hos Play.com fåes den få 14 vidunderlige pund, med forsendelse und alles.
Når jeg tænker tilbage på min tidlige ungdom, kan jeg erindre en gentagende fornemmelse af, at jeg kæler for et væsen, holder det op mod mit bryst. Det er ret lille, ca. på størrelse med en kat. Det er ikke et spædbarn og det er ikke et dyr. Ikke helt. Det er halvt menneske og halvt noget andet. Jeg husker en episode fra huset på Price Road. Jeg må have været tolv eller tretten. Hvad kan det have været … et egern? … ikke rigtigt. Jeg kan ikke se den helt tydeligt. jeg kender ikke dens behov. Men jeg ved at den stoler på mig fuldstændigt.
Langt senere fandt jeg ud af, at jeg er udvalgt til rollen som Beskytteren. Valgt til at skabe og til at opfostre et bæst bestående af en del kat, en del menneske, og en del hvor forestillingsevnen for nu må give op; måske resultatet af en forening der ikke har fundet sted i millioner af år.
Det var så det 3. lille prosastykke fra “the cat inside” af (må han forevigt blandt stjernerne nyde den kosmiske junk) William S. Burroughs. Det gik pludseligt op for mig, om det overhovedet er lovligt at publicere en, selv uautoriseret som den er, oversættelse af mesterværket? Jeg vælger at tro på Burroughs´ blessing. ellers må han sende mig en depeche fra det intergalaktiske råd.