Corpus Holmeticum

En svensk holmetiker (jo de findes), har sendt mig følgende historier fra den barske virkelighed, om strejkende pingviner og endnu en sexskandale fra de store fiskefugles koncentrationslejrer (hvorfor er der ikke en folkefront for at få lukket disse såkaldte zoologiske haver?)

12 pingviner i USA döda av klamydia
Ett utbrott av den bland människor sexuellt överförda sjukdomen klamydia har dödat tolv pingviner i San Franciscos Zoo.
Fåglarna har dött av andnöd och njursvikt. 55 pingviner som också smittades har överlevt epidemin som djurskötarna tror startade i februari.

Fåglarna på pingvinön har inte smittat varandra genom sexuellt umgänge, konstaterar en taleskvinna för djurparken.
- Vi tror att det kan ha något att göra med guano från måsar, men det kan också vara någonting annat, säger Nancy Chan.

Klamydiautbrottet är det andra mysteriet som drabbat pingvinerna i San Franciscos Zoo de senaste åren.
I december 2002 startade parkens magellanpingviner en mållös maratonsimning sedan sex nya fåglar från Ohio kommit till pingvinön. Nykomlingarna fick de 46 fåglarna i den gamla flocken att i timme efter timme simma runt i cirklar, i stället för att som vanligt bara ta ett dopp ibland. Cirkelsimmandet fortsatte i stort sett utan uppehåll till mitten av februari.
Ett försök att få stopp på det märkliga beteendet genom att tömma bassängen resulterade i att pingvinerna i stället marscherade runt på den tomma bassängbottnen.

Hjemvendt fra ferie, hvor jeg fik stavet mig igennem og oversat nogle af de lovede Lucien Anguec digte (se ovenfor). Hertil vil jeg lige benytte lejligheden til at anbefale et par bøger som jeg fik læst i ugen.

Philip Roth: The Ghostwriter. Den første i serien om hans alter ego: Zuckermann. Suveræn selvfølgelig. Roth som jeg har gået uden om i årevis blæste i sidste års ferie benene væk under mig med An American Pastorale. Roth som af Harold Bloom beskrives som en af de 3 store forfattere der endnu skriver (de to andre er Delilo og Pynchon, som jeg ikke bryder mig stort om). Jeg har allerede anskaffet mig de to næste Zuckermann bøger, og hvis de bare er halvt så godt skrevet er sommeren i den grad reddet.

Det var den nu alligevel, da jeg endelig fik taget mig sammen til at læse Knut Hamsun: Mysterier. (move over Dostojevskij, there´s a new sherif in town).
Det er en af de bøger som jeg har haft så høje forventninger til, at det har været svært at komme i gang. Til gengæld fik jeg så næsten læst den to gange i en, da den er så svimlende smukt skrevet at jeg tog mig i at læse sider og visse kapitler forfra midt i læsningen. Hamsun er et litterært monster, en tekniker og improvisator af et så guddommeligt talent at han danner sin egen kanon. Hvilket selvfølgelig ikke giver nogen mening - but you get the point.

Ud over at genlæse Raymond Radiguet: Grev D’Orgels bal, som vel holder til en 8-9 genlæsninger endnu, fik jeg læst Ian McEvan: Amsterdam. Det er en af de bøger man kan læse på en aften (jeg har virkelig fået en kærlighed til “små” romaner), men man føler bagefter man har været i selskab med personerne i ugevis (på den fede måde - gud hjælpe det). Altså: Anbefalet!

Read them and weep!

Angående Lucien Anguec kommer der altså et par smagsprøver i ugens løb, originalteksterne venter jeg altså med at præsentere indtil jeg evt. kan få dem udgivet. Jeg forestiller mig originalen på den ene side og oversættelsen på den anden - men da jeg stadig er lidt shaky mht. til nogen af de mere kringlede passager, og måske ændrer lidt hen ad vejen, må de stå for sig selv indtil da.