all the way around
J. Michael Straczynski som vi har hyldet i lange baner her på siderne, for hans uovertrufne Babylon 5 serie, har netop annonceret at han er instruktør på den kommende Silver Surfer film. Surferen var eneherskende totemfigur i de tidlige holmentiske dage i 1980′erne, så vi glæder os med tilvant skuffelse over at endnu en kultfigur bliver dyrket til døde (jeg nægter at se fantastic 4 af samme grund, man er vel en snob). Men hvad mere vigtigt er, har han netop lanceret endnu en instalment i Babylon serien.
Det er en direct to video produktion og bærer navnet “The Lost Tales - Voices in the Dark“. To historier af 35 minutters varighed med tydeligt præg af mangel på et ordentligt budget, hvilket også er tydeligt i og med at kun 3 af de originale medlemmer af serien er med.
Straczynski har både skrevet og instrueret episoderne så det er tydeligt at Babylon 5 er et hjertebarn for ham, for han er klart en travl herre.
Straczynski har to film på vej hvor han har leveret manuskriptet : Clint Eastwoods ” The Changeling”, og “They marched into sunlight” der instrueres af Paul Greengrass der svæver højt i øjeblikket med succesen “The Bourne Ultimatum”. Greengrass deler Straczynskis lidenskab for tegneserier og det var meningen han skulle have instrueret Alan Moores “The Watchmen” før Zack Snyder tog over. Zack Snyder instruerede jo også Frank Millers “300″. Og for at ende cirklen på smuk holmetisk vis var det den selv samme Zack Snyder, der instruerede den bedste Morrissey musikvideo der til dags dato er lavet: “Tomorrow”.
En tilfældighed? Det tror vi næppe. Det kan godt være der er langt imellem vores præferencerammer, men de hænger sammen.
No Comments »
No comments yet.
RSS feed for comments on this post.
Leave a comment
You must be logged in to post a comment.