dickian awakening

Sep 05, 2007 @ 12:14 am by site admin

Man får altid lyst til at læse PK Dick klokken to om natten. Eller rettere, hvorfor får man altid lyst til at læse Dick klokken 2 om natten?
Jeg drømte om VALIS, og vågnede. Stod op og gik ind til bogreolen for at finde UBIK. Den er væk! Hvor hulen er min UBIK? Er der nogen der har lånt den. Så kom frem. Jeg ved godt den er fantastisk, jeg har læst den 7 gange. Jeg har gennemset hele reolen 3 gange nu, også bagved og de stakke der ligger rundt omkring i soveværelset. Den er væk.
Hvordan kan UBIK blive væk. Hvem i al verden har jeg lånt den til? Nej jeg låner den jo ikke ud, den er fuld af noter. VIGTIGE noter.

Endte med at læse lidt i Divine Invasions: A Life of Philip K. Dick.
Kom til at tænke på hvor mange gange jeg har forsøgt at få folk til at læse Dick, og har fået svaret ”jeg læser ikke science fiction”. Og så står man i dilemmaet at forklare folk at DENNE science fiction er mere end almindelig science fiction, uden at skulle forklejne science fiction generelt som genre.
Det er ligesom at sige ”du skulle prøve at læse Dostojevskijs Rodion Raskolnikov” og få svaret ”Nej jeg læser ikke krimier”. Man skriger til himlen. Folks generelle stupiditet er simpelthen chokerende.

Valis,
The divine invasion,
Ubik,
The three stigmata of Palmer Eldritch.
Læs disse 4 bøger hvis du er træt af dit gamle liv. Du bliver aldrig den samme igen.

No Comments »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

You must be logged in to post a comment.